bike fit image 4 Læs her hvordan du indstiller din cykel!

Du kan ved at følge disse basisindstillinger opnå en meget korrekt position på cyklen - og du behøver derfor ikke at bruge penge på bikefit...

Du SKAL følge rækkefølgen nedenunder punktvist!

1. Sadelhøjde
2. Sadlens hældning (i vater eller op/ned?)
3. Sadel frem/tilbage
4. Styr højde
5. Styr frem/tilbage (skifte frempinden)
6. Styr justeres så det er ”lige”
7. STI greb placering på styret
8. NU kan du cykle uden skader og med mest komfort…

 

Punkt 1: Sadelhøjden 

Der er to metoder - A/ den praktiske og B/ den teoretiske (bedst).

A/ Den praktiske:
Du skal tage cykelbukser på, have enten en bar fod eller en fod med kun en sok på - og så skal du op på cyklen, idet du støtter på jorden med den anden fod med en sko på.
Sæt dig på sadlen, sæt den ”nøgne” hæl på pedalen og kør pedal i bund  -så pedalarmen peger lige ned i jorden.
Med lige strakt fod kan den "nøgne" hæl lige præcis IKKE nå pedalaksen - dvs. at du kan svinge den strakte fod frem og tilbage uden at hæølen rører pedalaksen.
Derefter vipper du tæerne opad, og så skal hælne lige nøjhagtig kunne mærke/strejfe pedalaksen! Så har du den perfekte sadelhøjde!

B/ Den teoretiske:
Find din skridthøjde => Stå uden fodtøj med 10 cm spredte ben. Et vaterpas godt op i skridtet – vær sikker på det er i vater. Mål længden fra oversiden af vaterpas til gulvet.
Korrekt sadelhøjde = skridthøjde x 1,05, målt fra oversiden af sadlen, langs sadelrøretned til pedalen i bund.

sadelhoejde Eksempel: Min skridtlængde er 84,8 cm,Korrekt sadelhøjde er = 89,0 cm!

 

Punkt 2: Sadlens hældning

Skal sadlen være lige?… eller skal spidsen pege op eller ned?

sadlens haeldning

Konklusion:
1/ Start med at have en lige sadel.
2/ Du kan have et svagt drop nedad (kvart libelleluftlomme på et vaterpas)
3/ Spidsen må (stort set) aldrig pege opad!

 

Punkt 3: Sadlen frem eller tilbage?

Start med at sætte sadlen i midten. Med det mener jeg sadlens bøjler, der fastholdes af sadelpinden. Der er ofte markeringer på sadlens bøjler – find midten! Med klikpedaler/cykelsko på skal pedalerne være vandrette Så skal forsiden af knæskallen flugte med pedalaksen! (se tegning). Flyt sadlen frem eller tilbage til det er tilfældet.
NB: Hvis du har et kraftfuldt tråd kan du flytte sadlen 1-2 cm længere tilbage.Hvis du derimod er en hurtig pedalør eller sprinter, kan den flyttes 1 cm frem!

sadlen fremtilbage

 

Punkt 4: Styrets højde

Styrets højde i forhold til sadlen er der mange meninger om. Man måler drop fra sadlen til oversiden af styret.
Retningslinjer er følgende - det afhænger af din kropslængde => jo større en person og cykel, desto større forskel kan man have.
På en cykel i str. 54/56 har professionelle et styrdrop på 7-10 cm eller mere. Amatører har ca. 5-8 cm drop. Rynkeby har fra 3cm til 5 cm drop (det er gældende op til og med en str. 55cm cykel! Hvis din cykel er større end 55cm, så kan du have større afstand fx 57cm=5-8cm, 59=6-9cm, 61=6-10cm, 63=7-11cm).

styr hoejde

NB: Ved drop på mere end 5 cm begynder du at få mere og mere vægt på hænderne, med heraf følgende gener (sovende fingre).NB: Ved drop på mere end 5 cm begynder du at få mere og mere vægt på hænderne, med heraf følgende gener (sovende fingre).

 

Punkt 5: Styr frem eller tilbage? (kræver skift af frempind).

Du skal sidde afslappende på cyklen. Hænderne skal være ude i STI grebene (skiftegrebene på oversiden, ikke som vist på tegningen!) Så må du ikke kunne se forhjulsnavet pga. styret!

styr fremtilbage

 

 

Punkt 6: Styret skal være lige!

Tegningen viser hvordan styret ikke skal være monteret, når der er tale om Rynkeby cykling eller langdistance!
Øverst er monteret til en cykelrytter, der skal køre hurtigt, men ikke i flere timer. Næste billede er opsat for afslappet –stresser hænderne.

styret lige

 

Det burde være lige, altså vandret som vist på billedet nedeunder!
Man løsner de 4 skruer på frempinden, og retter styret op.Efterfølgende skal man også rette STI grebene til… se næste punkt!

styret lige korrekt

 

 

Punkt 7: STI grebenes placering på styret!

STI grebene skal sidde lige – altså vandret. (Det der skal være lige/vandret er den første del af grebene, der forlænger styrets lige del – så man har en naturlig overgang fra styr til greb – alt vandret).

styret lige korrekt
Hvis ikke STI grebene sidder i en ”lige” forlængelse af styret, så skal de rettes til (løsnes, flyttes op eller ned). Du skal bruge en 5 mm umbraco nøgle eller torq, alt efter model! (På ydersiden af grebet kan man løfte gummi til siden, og der kan man se en 5 mm skrue, der skal løsnes. Måske bliver du nødt til at tage styrbåndet af, hvis greb skal flyttes mere end 1 cm.)
Du kan godt – det er ikke teknisk svært – tro på dig selv, og du skal turde at lave om på din cykel!!!

 

Slut på indstillingen af cyklen til dig selv!